Amatørteater i Sønderjylland
Af DATS´ Teaterfaglig Seniorkonsulent Jacob Melchior
Foto: DATS og Arkiv.dk
04.08.26
I forbindelse med konferencen ”Amateur Acts – why amatuer theatre matters” (Venedig, 2025) afholdt teaterfaglig seniorkonsulent Jacob Melchior, et oplæg med udgangspunkt i amatørteatrets betydning i Sønderjylland. Særligt var der fokus på grænselandets indvirken på amatørteatret, samt amatørteatrets indvirken på grænselandet. Oplægget var blandt andet funderet på en række interviews med aktive amatørteater-entusiaster fra området.
Sønderjylland er en region præget af en helt særlig historie, hvor grænsen ikke blot er en streg på et kort, men en dyb del af de lokales identitet. Gennem amatørteatret – og særligt de store egnsspil – bliver deres historie levende, når de lokale amatørteatergrupper fortæller deres egne historier på de steder, hvor de oprindeligt fandt sted. Grænsen mellem Danmark og Tyskland har gennem flere århundreder flyttet på sig – fra Ejderen i syd til Kongeåen i nord, før den ved Genforeningen i 1920 fandt sin nuværende placering. Den omskiftelige historie har efterladt dybe spor i selvforståelsen hos både det danske og det tyske mindretal i regionen, og skabt en lokalidentitet, hvor stærke bånd med lethed krydser grænsen.
“Med teatret skal vi nedbryde grænsen!”
– Arne Aabenhus
Egnsspil: at sætte sin egen historie i spil
I begyndelsen af 1980’erne opstod en bølge af egnsspil i Danmark. Et egnsspil er kendetegnet ved, at lokale fortællinger og myter dramatiseres og opføres af amatører på de selvsamme steder, hvor historien udspillede sig. Det giver en unik autenticitet for både de medvirkende og publikum.
Et af de mest markante egnsspil opstod omkring teglværket Cathrinesminde ved Flensborg Fjord. Da teglværket lukkede, og de sidste arbejdere begyndte at gå bort, opstod et ønske om at bevare deres ufortalte historie. Gennem et samarbejde mellem museer og amatørteatre blev de få tilbageværende arbejdere interviewet, og deres personlige beretninger dannede grundlaget for et stort opsat egnsspil i 1982. Her blev fabriksarbejdernes hverdag vævet sammen med grænseregionens store historiske begivenheder som 1. verdenskrig, Genforeningen i 1920 og optakten til 2. verdenskrig. Amatørerne blev dermed formidlere af en historie, som på det tidspunkt endnu ikke var bevaret og registret på museer eller arkiver. Arbejdet med egnsspillet sikrede viden om livet ved teglværket, der ellers var gået tabt, og som stadig benyttes i historieformidlingen i dag. Teglværksspillet ved Cathrinesminde eksisterer stadig i dag, hvor der hvert andet år, opsættes både egnsspil og andre dramatiseringer på stedet.
Amatørteatret som familiens og lokalområdets lim
For mange sønderjyder er deltagelsen i egnsspillene ikke bare en hobby, men en måde at forstå deres egen herkomst på. Ole og Ruth Gaul-Nilum er et godt eksempel. For Ruth har teatret været en livslang rejse, mens det for den tilflyttede Ole blev indgangen til at forstå regionens særkender og traditioner. For andre, som Jørn og Gitte Asmussen, har teatret fungeret som en familiemæssig ”lim”. Gitte fortæller, hvordan hun i egnsspillet Obersten fra 2015 skulle spille en af de kvinder, der blev interneret i lejre efter 2. verdenskrig på grund af deres relation til tyskere. Det var en rolle, der ramte tæt på hjem, da hendes egen mor havde oplevet netop det samme. Ved at stå på scenen fik Gitte mulighed for at fortælle sin mors historie og give den videre til sine egne børn og børnebørn, som også medvirkede i forestillingen.
“I teatret får man lov til at arbejde indenfor alle grænser. Teater kender jo ingen grænser!”
– Gitte Asmussen
“Det er så vigtigt, vi har teatret sammen. Og at vi kender hinanden, rigtig godt!”
– Ruth Gaul-Nilum
En levende kultur på tværs af grænsen
Selvom de store egnsspil fylder meget, lever grænsekulturen også hos de mindre amatørscener. F.eks. hos ”Det Lille Teater i Aabenraa” ser man eksempler på, hvordan lokale myter, såsom den clairvoyante Madam Fanny, naturligt indgår i nye dramatiseringer, eller hvor samarbejdet med det lille lokale museum Michelsens Gård, hver sommer trækker hundredvis af gæster til teatrets sommerspil i museets gårdhave. Selvom man ikke spiller klassisk historisk drama, fletter regionens særlige DNA sig altså stadig ind i forestillingerne, og giver lokalområdets historie og særlige identitet nyt liv.
Siden 1920 har amatørteatret været en prioriteret aktivitet i området, for at sikre det kulturelle fundament i grænselandet. Det er et frirum, hvor sprog, dialekt og identitet kan deles på tværs af politiske-, kulturelle- og sociale skel. Identiteten som ”grænsefolk” bliver styrket og genopdaget hver gang en velkendt karakter fremstilles på scenen, eller når amatørerne ubesværet rejser over landegrænserne for at medvirke i en produktion hos hinanden.
Hvorfor amatørteatret gør en forskel i grænselandet
Amatørteatret i Sønderjylland er mere end underholdning eller simpel fritidsbeskæftigelse. Det er et vigtigt værktøj til dialog og forståelse. Det giver en ramme til både de store historiske begivenheder og de små personlige fortællinger, og hjælper lokalbefolkningen med at bearbejde fortidens sår samt fejre deres helt unikke kulturarv.
Amatørteatret gør en forskel, det holder minderne i live og skaber fællesskab på tværs af alle grænser.
“Hvad amatørteater betyder for mig? Alt! Det er en del af mig.”
– Kristina Asmussen
GALLERI:
Læs også
Læs også
TIL DRAMALÆREREN I FOLKESKOLEN: KENDER DU FAGETS SEKUNDÆRE GEVINSTER?
OPSTART AF ET BØRNEDRAMAHOLD?
