Den usynlige by af Astrid Saalbach

Den usynlige by foregår på et plejehjem. Det er et ældre stykke, men desværre bliver det mere og mere aktuelt. Det fortæller om hverdagen på plejehjemmet, hvor udfordringerne med overbelægning, travlhed og mangel på det mest nødvendige bliver større og større. Det er en meget varm forestilling. Den er i den alvorlige ende, men der er også mange sjove steder i forestillingen og nogle steder er den virkelig hjertegribende.

Det er en super god udfordring for 4 dygtige skuespillerinder af forskellig alder. Den spænder fra den unge nyansatte og idealistiske assistent til den gamle beboer og der er en pointe i at den aldersmæssigt er fordelt derimellem. Det er 4 nogenlunde jævnbyrdige roller. Der er rigtig meget karakterarbejde at grave ned i i alle rollerne og en masse undertekst at gå på opdagelse i, så den er ikke det nemmeste at kaste sig ud i, men dermed også en spændende opgave for mere garvede skuespillere og instruktør.

Scenografisk kan man vælge at lave den både helt naturalistisk, symbolsk eller helt enkelt, så den burde kunne lade sig gøre stort set alle steder. Måske er det ikke en forestilling til et alt for stort scenerum, men for mig at se kan den holde til meget på det scenografiske plan. Det er først og fremmest skuespillet, der skal bære den.

Opførelsesrettigheder administreres af Colombine i Sverige: https://colombine.se/pjas/den-usynlige-by/ 

Dagenes lys af Jesper Halle

Dagenes lys handler om J.J., der ved sin mors død begynder at grave ned i sin mors families historie og igennem tilbageblik fortæller om flere generationer af stærke, men lettere dysfunktionelle kvinder. Jo mere han graver sig ned i historien jo mere fjerner han sig fra sin egen familie. Til sidst bliver han dog tvunget til at vælge mellem fortid og nutid eller rettere fortiden skubber ham tilbage til nutiden.

Det er en meget varm og rørende historie med flere både alvorlige og sjove øjeblikke. Jesper Halle kalder selv forestillingen et ravhjerte og det har jeg altid syntes var virkelig godt ramt. Jeg har selv arbejdet med stykket i 2 omgange og jeg har aldrig kunne se, læse eller bare tænke på slutningen uden at få tåre i øjnene. Begge gange har skuespillerne virkelig elsket stykket og virkelig nydt at arbejde med det.

Det er et stort familiedrama med rigtig mange både større og mindre roller. Man skal have et forholdsvis stort hold, men nogle af skuespillerne kan sagtens have flere roller, så der er mulighed for en del tilpasning.

Der er mulighed for nogle rigtig gode skuespiludfordringer. Blandt andet er der nogle af rollerne man ser fra de er 3 til 80 år. Jeg synes det giver mening at det er samme skuespiller, der spiller rollen hele vejen igennem, da det vil give for meget forvirring at skifte skuespiller i et stykke, hvor der i forvejen er meget at holde styr på. Samtidig er mange af rollerne forholdsvis nemme at gå til, så der er også god mulighed for at nye skuespillere kan få en god udfordring.

Scenografisk bliver man nok nødt til at have en simpel grundscenografi som man let kan ændre, da historien springer meget rundt i tid og sted og man bliver nødt til at have nogle meget hurtige skift. Man bliver efter min mening nødt til at have temmelig mange rekvisitter, men de fleste er forholdsvis nemme at skaffe, men der er temmelig meget at holde styr på. Kostumemæssigt er der den udfordring at stykket spænder over ca. 100 år, så man skal have fat i flere tidsperioder og med mange roller følger selvfølgelig også mange kostumer.

Stykket er oprindelig norsk, men findes i dansk oversættelse. Rettighederne administreres af Nordiska: https://nordiska.dk/works/dagenes-lys 

Læs også

Læs også