Dagbog fra NEATA Youth Festival i Litauen
Tekst og foto af Dines Emil Bonde Lindberg – suppleant i DATS´ Hovedbestyrelse
27.05.25
”Det var sjovt og spændende at vise den slags tillid til en, som man kun har set spille en rolle på scenen” – dagbog fra ungdomsfestival i Litauen
Dagbog fra NEATA Youth Festival i Palanga, Litauen, den 8.-12. maj 2025 – af ungerepræsentant Dines Emil Bonde Lindberg, som til daglig er suppleant i DATS’ bestyrelse og bestyrelsesmedlem, skuespiller og scenograf i lokalteatret Lo Specchio i Roskilde.
Torsdag den 8. maj:
Jeg mødtes med de andre danske deltagere, som var fra SceneN i København, ude i lufthavnen. Der er tale om 7 seje unge piger og deres 3 fantastiske instruktører. Vi ankom til Palanga i Litauen om eftermiddagen, hvor vi blev hentet og kørt til hotellet Vienkiemis (et ferielandsbyagtigt sted med mere end 50 forskellige træskulpturer i menneskestørrelse rundt på grunden). Vi spiste en sen middag på stedets restaurant og mødte nogle af de andre folk fra festivalen.
Fredag den 9. maj:
Dagen startede med morgenmad på hotellet og om formiddagen deltog vi i åbningen af festivalen og en tilhørende udstilling med malerier og collager. Derefter så vi den finske forestilling LOVE’S CRIME SCENE af Vehmasmäki Teater. En scenisk rigtig flot forestilling med en let historie at følge – på tords af, at det foregik på finsk. Stykket var meget storslået med høj finsk popmusik og modeshow. Om eftermiddagen var jeg og halvdelen af de andre deltagere i Vinterhaven, hvor der var aktuelle kunstudstillinger. Derefter gik turen til en skole for at se forestillingen BATTLE AGAINST… af Jelgava Teater (Letland). Forestillingen foregik som scener spredt ud over skolen, som man som publikum blev fulgt rundt i. Stykket handlede om nogle barske intriger blandt elever og lærere. Vi havde forud fået et papir med beskrivelse af hver scene, så man kunne forstå, hvad der foregik. Man stod lige op ad skuespillerne fx i omklædningsrummet, på toilettet og på inspektørens kontor. Der var både blod, råben og bandeord med. Det virkede rigtig voldsomt, og det havde været rart at kunne forstå, hvad de havde sagt i stykket.
. Jeg havde talt godt med nogle af skuespillerne på engelsk dagen før, og var ked af hvad jeg gik glip af med sproget. Derefter tog vi tilbage til kulturcenteret, hvor det lokale Kreatinga Teater hører til. De spillede forestillingen DANDELION WINE. Man havde fået en lille lap papir forud, som ikke beskrev stykket voldsomt godt. Jeg troede igennem meget af stykket, at det handlede om en tidsmaskine, men det var en ”happiness machine”. Det var svært at følge med i handlingen – igen det med sprog som barriere – men de spillede godt kropsligt teater. Om aftenen stod den på pizza på kulturcentret, og vi lavede forskellige lege og danse fra de forskellige lande. Der var danselege fra næsten alle lande. I løbet af hele dagen var der meget snak på kryds og tværs.
Lørdag den 10. maj:
Næste dag blev vi i bus kørt ind til morgenmad på en cafe inde i byen. Om formiddagen var der kreative teater- og danselaboratorier og for instruktørerne et seminar om børne- og ungdomsteatre i NEATA-landene. Jeg valgte at deltage i impro-teater og andre teaterøvelser, som blev lavet af en af de litauiske ungerepræsentanter. I en af øvelserne skulle vi finde en tilfældig partner. Min partner var fyren fra den finske forestilling. I par skulle vi lave nogle tillidsøvelser, hvor vi startede med at følge hinanden rundt først hvor en havde lukkede øjne, og den anden holdt i hånden og på skulderen. Dernæst skulle vi kun holde i hånden, så kun røre med fingerspidserne, og til sidst lede hinanden blinde kun ved lyd. Alt dette samtidig med at 40 andre deltagere lavede samme øvelse i et lidt for lille rum. Det var sjovt og spændende at vise den slags tillid til en, som man kun har set spille en rolle på scenen.
Derefter var den danske forestilling af SceneN fra Nørrebro på programmet: WHAT ARE YOU AFRAID OF? Ny lyder jeg måske lidt nationalistisk, men wauw, det var en god forestilling! Selvfølgelig gjorde det noget, at jeg kunne forstå, hvad de sagde – men her havde de også gjort, at halvdelen, af det der blev sagt, var på engelsk, så alle havde bedre chancer for at følge med. Det handlede om angst for stort og småt. Den var devised frem fra 9 ugers arbejde, og dette var deres premiere. Stykket var baseret på deltagernes egen forskellige angst og frygt: Fra at blive kidnappet, til klimaforandringer eller politiske konflikter. De brugte både projektor, lyd loop maskine og rekvisitter til at lave en seriøs, men lettere humoristisk forestilling med blandt andet brug af Donald Trump og Putin masker. Efter en lille frokostpause gik vi videre til den korte, estiske forestilling TO TELL THE STORY…, som der ikke var nogen beskrivelse af forud, men den var sjov med nogle fluer og nogle andre fysisk komiske ting. Derefter var der en happening i det fri, hvor vi malede sten og så en meget gammel kloster-vandmølle. Dagens sidste forestilling var OUR LITTLE INFINITY fra Saula Teater (Litauen). Stykket var baseret på John Greenes En flænge i himmelen. Der var en udtryksfuld scenografi og en god koreografi med mange skuespillere på scenen ad gangen. Aftenen bød igen på pizza og afslutningsvist en koncert med trioen KVADROBIKA, som spillede meget forskellig upbeat musik, som fik alle til at danse med.
Søndag den 11. maj:
Dagen startede med morgenmad på cafe efterfulgt af flere kreative laboratorier. Her skulle vi vælge en af de andre tre kreative laboratorier, som
vi ikke havde prøvet dagen før. Jeg valgte laboratoriet afholdt af den anden litauiske ungerepræsentant – som havde været min roomie de sidste par dage. Det handlede om kroppen og stemmen, og så lavede vi også et kort digt hver. Herefter blev videoer om ungdomsaktiviteter fra de deltagende lande præsenteret på stort lærred i teatersalen. Efter frokost så vi sidste forestilling, som var PLAY fra Teater DrAma (Litauen). Forestillingen handlede om et gameshow. Vi fik lidt at vide forud, men det var svært at følge med. Scenen var blå ligesom de fleste rekvisitter. Skuespillerne virkede rigtig professionelle, og så vidt jeg ved, var stykket vinder af årets unge-amatørstykke i Litauen. Derefter deltog vi i et drageværksted. Festivalen blev officielt afsluttet sidst på eftermiddagen ved havet i Palanga, hvor vi fløj dragerne på stranden. Det var et vildt syn at se mere end 50 drager i luften på en gang. Her blev der også smadret en krukke, og alle fik et stykke med hjem. Tanken bag er, at fællesskabet og krukken kan samles en anden gang. Der var også en masse små bomuldsarmbånd, som vi kunne gå rundt og give hinanden, sige lidt pæne ord til hinanden og sige tak for denne gang. Dagen sluttede med god stor middag på hotellet.
Mandag den 12. maj:
Sidste dag var der ikke noget fælles program. En del deltagere var allerede taget afsted før aftensmaden søndag. Vi slappede bare af og gik lidt rundt på den hyggelige grund omkring hotellet – og kiggede på stedets alpakaer og fløj en sidste gang med en af vores drager – og jeg snakkede med dem, jeg var blevet gode venner med i løbet af festivalen om, hvornår vi skal ses igen….
Galleri:
