Da DATS, i samråd med vores lokale konsulenter, valgte at ændre på, hvad vi gerne ville have konsulentjenesten skulle transformeres til, blev det til det, vi nu kender som DATS Ambassadører.
Tanken med Ambassadørerne er, at DATS får en mere direkte kontakt til medlemmerne – en kontakt, der kan være svær svær at opretholde, når man er en landsorganisation. En måde, hvor DATS mere direkte kan formidle, hvad der rører sig lige nu i organisationen og en mulighed for at få fingeren mere på pulsen – er der noget, vi kan hjælpe med eller understøtte. Jeg sidder godt nok lige nu i HB, men jeg valgte at søge om at blive Ambassadør, ud fra devisen:
“Bestyrelser kommer og går, Ambassadører består.”

VIA University Drama Lab

Jeg har allerede haft fornøjelsen at at være ude, og her vil jeg gerne fortælle om mit besøg i Horsens.
Vi har der fået et nyt medlem: “VIA University Drama Lab”. Da jeg blev spurgt, om det var nogen, jeg havde tid til at besøge (spurgt, fordi det ligger uden for mit område – Nordjylland) var svaret selvfølgelig ja.
Jeg tænkte: “Det er nok en gruppe, bestående af dramaturger og andre stærkt teaterfagligt interesserede, som vi ser det i andre studiemiljøer rundt i Danmark.”
Jeg fandt deres navn på FB, og fandt det, de laver, ret spændende. Kontaktede dem, og de havde en forestilling 2 dage senere, som jeg var velkommen til at se, og til at få en snak efterfølgende.

Politisk teater med tilbagelænet slapstik

Forestillingen bestod af 12 personer – 9 spillere, 2 musikere og en sanger. Den var i kategorigen politisk teater med tilbagelænet slapstik. Vi startede med at skulle scanne en QR kode, der var blæst op på en skærm på scenen. Alt foregik på engelsk, da samtlige deltagere var udenlandske studerende.

Forestillingen startede med aftenens vært, der informerede os om, hvad vi havde i vente og som kaldte aftenens hold ind. Hvert hold repræsenterede hvert sit politiske ståsted. Undervejs fik de tildelt taletid om udvalgte emner: flygtninge, indvandrere, miljø etc. Deres taletid var på enten 30 eller 60 sekunder, hvilket blev bestemt ud fra, hvem der vandt en given selskabsleg fx. at knalde balloner ved at sidde på dem eller at få pastaskruer på pind…
Efter hvert politisk input skulle vi så, via mobilen, stemme om, hvem der havde fremført deres politiske argument bedst.
Underholdende og lidt imponerende, da ingen af deltagerne havde drama/teater som deres studieretning. De var programmører, ingenører mm.

Jeg blev den nysgerrigt spørgende

Jeg havde selvfølgelig forberedt den “store” intro-tale om DATS, og hvad de kunne bruge DATS til.
Men i stedet blev jeg den spørgende med hovedspørgsmålet:
Hvorfor havde de meldt sig ind i DATS?
Svaret var, ud fra min teaterfaglige forståelse lidt skuffende, men ud fra konteksten forståeligt nok. De havde meldt sig ind pga. vores forsikring.
Hvor fik de deres tilskud fra? Hvem bestemte, hvad de de fik og om de fik?
Det vidste ham, jeg talte med ikke. Han var instruktør, og gruppen, jeg havde set, hyrede ham hvert semester til at lave en forestilling.
Han var ikke leder af gruppen, men han var den, der havde opfordret gruppen til at melde sig ind i DATS, som han kendte på grund at det teatermiljø, der er i Horsens med bl.a. festivaller. Og han
fortalte om sin professionelle gruppe, som arbejder med at implementere samme teknik i deres kommende forestilling, så det, jeg havde været vidne til, var en form for programmerings udviklings platform, og selvfølgelig også en test på den direkte publikumskontakt.

Der ydes tilskud til teater som socialt kit

Jeg synes, det er ret flot, at VIA yder “ikke-teaterfolk” et tilskud, til noget, jeg ud fra snakken, kun kan oversætte til, at teatret, kvaliteten ufortalt, bevidst bliver brugt som et socialt kit. Næste dag skrev jeg til lederen af gruppen, at jeg påtænkte at skrive lidt om deres gruppe i Rampelyset. Min vinkel ville være, at der bruges penge på at skabe, hvad jeg kunne kalde socialt kit, her i form af teater, og jeg håbede, han ikke tog det ilde op. Mit håb er at andre vil få øjnene op for, at det også er en måde at sprede kultur blandt studerende. Samtidig kontaktede jeg VIA, og af et par omveje, fandt jeg ud af, at der er 8 VIA i Danmark.
Hvert VIA har 2 sæder i en gruppe på 16 studerende, der uddeler penge til forskellige projekter, der ansøger til fritidsaktiviteter dækkende alt fra: badminton, svømning, skak, og altså også teater.
Et par dage efter modtog jeg svar fra gruppens leder.
Svaret gjorde mig glad og fjernede lidt af “forsikringsfølelsen”:
“Du må gerne skrive, og ja, jeg er helt enig. Alle de deltagende studerende har været utrolig taknemmelige for muligheden for at indgå i et teaterfællesskab. Det mindsker stressen ved det sædvanlige studieliv enormt, samtidig med, at vi har fået mulighed for at komme ud af vores komfort zone og udforske nye sider af os selv”. Jeg kan kun sige, at her var det Ambassadøren, der blev oplyst om, hvad der sker ude i teaterverdenen.
Selv nye medlemmer bruger, uden DATS medvirken, teater til det, der står i vores værdisæt:

Teater forener kunstnerisk aktivitet med menneskelig udvikling.