DATS Teaterfestival 2025 bidrager med indsigt, alvor og humor
Tekst: DATS´ medlem Ditte Kolbæk
Foto: Knud Volsing og Axel Gadegaard
10.10.25
Teaterfestival 2025 blev afholdt i samarbejde med Frederiksberg Teater, And og Måge samt Teater Folk den 5. – 7. september 2025.
Her kan du læse DATS medlem Ditte Kolbæks tanker omkring festivalen.
Det er helt utroligt, hvad amatører kan drive det til.
Jeg nød, at stykkerne var ret forskellige. Ikke så forskellige, som de var i Ryslinge, men alligevel med meget forskellig spillestil. Kvinde-rollen var en slags gennemgående tema. Måske ikke helt bevidst fra DATS side, men sådan oplevede jeg det. “Når vinden blæser” fokuserer på prepping, husmoderens ældgamle rolle: At opbevare og gemme mad og andre forsyninger til tider med smalhals. “Passport” viser to kvinderoller – den ydmyge rejsende og den dominerende officer. “Varmestuen” drives af kromutter, som samler de ensomme sjæle og giver dem omsorg i en grad, så de bliver i stand til at give hinanden omsorg. I “Skærmydsler” møder vi igen de to kvinderoller: den ydmyge og den dominerende, som suppleres med rebellen – den moderne, stærke, unge kvinde. “Kvinder og andre dæmoner” undersøger kvinderollen i 2020’erne – især tabuer og stereotyper, som fremstilles næsten surrealistisk, så publikum bliver engageret og meget mere end underholdt. “Svantes viser” handler om to mænd, men Svante spilles af fire-fem kvinder; og de to unge mandlige skuespillere får ikke meget plads på scenen. Teater Folk har gjort et stort arbejde med at omskrive “Svantes viser” til nutidigt teater. “Fra vugge til grav” domineres også af kvinder – i alle aldre fra den otte-årige pige til den gamle dame. Kvindeligheden understreges af glinsende parykker og flotte kjoler. Festivalen blev afsluttet med “Den første kvinde” – i sandhed et stykke om kvinder, nemlig den første kvinde et fag: læge, pinup, minister og stunt-kvinde.
Hvis tidens trend sætter fokus på kvinder, bidrager DATS teaterfestival med indsigt, alvor og humor.
Eftersnakken giver en anden forståelse af det enkelte stykke, og for os amatører er det interessant at høre , hvordan andre griber arbejdet an. Hvordan får I karaktererne frem? Har I lavet research? Hvordan arbejder I med nærkontakt? Hvordan skaber I tekster?
“Når vinden blæser” udførtes som “work in progress” , og det var interessant at se, hvordan arbejdet i begyndelsen er undersøgende og udforskende. Det var modigt af Mindtfyns Amatør Scene at vise noget, som endnu ikke havde fundet sin form. Prepping er jo et særdeles aktuelt emne og derfor værd at tage fat i. Reading-formatet får skuespillerne til at se ned i stedet for at se ud, og for mig betyder det, at den fjerde væg bliver tyk som panserglas.
“Passport” præsenterede en helt anden genre, der også gav følelsen af at blive kuet og truet. Den kvindelige officer var meget overbevisende, og den undertrykte menige mand, viste tydeligt sin underkastelse i forhold til
officeren og sin flirten med offeret. Offerets mimik kom virkelig ud over scenekanten – især er hun god til at bruge sine øjne, så man føler, at hun lukker os helt ind i sin sjæl. Glostrup Amatørscene havde bygget en trekantet scene, som stak ud i rummet, ligesom stykket stak os i hjertet. Meget virkningsfuldt.
“Varmestuen” inviterede til en hjertevarm oplevelse. Ensomme sjæle, der deler deres kærlighed og omsorg for hinanden. Kromutter spillede så autentisk, at mine tårer trillede, da hun blev ramt af en blodprop. Samspillet med den levende musik på scenen fungerede bare, og jeg følte, at jeg havde lært hver eneste figur at kende, da vi klappede af Teater Drakomir til sidst.
“Skærmydsler” var et skønt gensyn. En kendt og elsket forestilling, som blev spillet i det langsomme tempo,som stykket fortjener. Pauser kan jo være udfordrende, og skuespillerne fra Bagsværd boltrede sig i denne vanskelige disciplin, som om det er det letteste i verden. Bagsværd Amatørscene havde placeret stykket i Gustav Wieds samtid, bortset fra professoren, som havde et moderne jakkesæt på.
“Kodenavn Flølnir” bragte publikum gennem hele Frederiksberg Teater i hælene på sortklædte, uhyggelige guider. Forskellige tableauer parafraserede over historier fra den nordiske mytologi. Skonnerten & And og Måge må have haft en fest med at udtænke forestillingen, som eksperimenterede med tekst, kostumer, effekter og kulisser.
“Kvinder og andre dæmoner” viste Luna og Linneas enestående arbejde med at skabe en forestilling om kvindekøn og kvinderolle. Med meget få og meget simple rekvisitter formåede de to under kvinder at trække publikum helt op på scenen og fryse og være forvirret sammen med dem. De afholdt sig fra at bidrage med løsninger, så jeg som publikum (og gammel kvinde) fik en del at tænke over.
“Svantes viser” bragte publikum en ung version af den 50-årige bog. Dejligt, at de unge har lyst til at arbejde med Benny Andersens tekst. De formåede at forny den ved at lade flere forskellige spillere tage rollen som Svante eller rollen som Benny uden skelen til spillerens køn, og de lod publikum forstå, at vi stadig var “i gamle dage”, dengang moderne teknologi var en overheadprojektor.
Tak for en skøn teaterfestival!
Ditte Kolbæk
Kunne I tænke jer at være værter for DATS landsfestival? Skriv til dats@dats.dk og hør nærmere!
Galleri:
