Hvor er det altid en glæde og overraskelse, når man ser stort tænkte projekter lykkes rundt om i landet.

Hvor man tænker – Her er da ikke rigtig grundlag for, at det her kan lykkes.

Er her virkelig skuespillere, publikummer og, ikke mindst, økonomi og frivillige nok, til at få det her til lykkes ?

Og det var der i Hobro, nærmere stedspecifik Fyrkatspillet, som i år opførte Skjaldemjøden.

15 spillere, 40 frivillige, en økonomisk velvilje fra kommune og erhvervslivet, så er grunden lagt.

Til en hyggelig aften i selskab med de nordiske guder
En perlerække af troværdige figurer, blev præsenteret i en fortælling af Morten Stenger og instrueret af Sune Abel.

For DATS medlemmer er Sune nok mest kendt, som ham, der står for vores modulkursus i instruktion – og han formåede at vise sit kunnen her.

Forestillingen spiller i et Vikinge langhus. Det vil sige, skuespillerne havde en smal og lang scene med publikum på begge sider, som stiller krav til synlighed og stemmeføring. Og godt gået, det lykkedes (og jeg ser bort fra, jeg var der til premieren).

Manuskriptet insisterede på, at vi var nogen lunde velbevandret i den Nordiske Mytologi, hvis alle de finurlige pointer skulle gå ind.

Man nævner desværre ikke teknikken i programmet, for selv samme scene stiller også store krav til teknikken for at få lys til at virke dynamisk og medspillende, og her var opgaven også løst til ug.

Hvis man ønsker det, kan man tilkøbe Vikingetaffel i weekenderne, og her møder vi virkelig et problem, når vi snakker problemer med generationsskifte i vores foreninger.

Lammekødet bliver tilberedt i flere timer over åben ild. Der står frivillige, der kan deres kul og brændeværdi til fuldkommenhed. Men der står jo ikke nogen unge  mennesker ved siden af, og hugger brænde og er i en form for mesterlære ud i at stege en lamme kølle.

Det (!) er næsten mere katastrofalt, end når der mangler en formand.