1. FIND HISTORIEN
Læs en sammenfatning af historien i let forståelig tekst. Så er du bedre rystet til detektivarbejdet, der går i gang når du begynder at dykke ned i ordene. Mange af Shakespeares historier er eviggyldige fortællinger som i form og struktur stadig genbruges i dag, så du vil hurtigere kunne genkende elementer som kan gøre den første læsning lettere.

2. HOLD STYR PÅ KARAKTERERNE
Hav rolle/karakterlisten ved siden af dig. Ofte introduceres der mange karakterer, med besværlige navne, indenfor kort tid. Og det er som oftest ikke tydeligt til en start hvad relation eller funktion de har i scenen. Teksterne har brug for stærke, tydelige karakterer med klare intentioner for at forløses, så hold styr på rollelisten og brug tid på at forstå hvem de forskellige karakterer er i forhold til hinanden. Lav evt. et ”stamtræ” over karaktererne, der beskriver deres indbyrdes forhold.

3. LÆS HØJT
Læs ordene højt når du arbejder med teksten, de er ment til at blive sagt højt, og ofte bliver det lettere at finde forståelsen og intentionen bag teksten når du siger dem højt og mærker dem i munden.

4. LÆR LYDENDE
En af Shakespeares genialiteter, ligger i hans valg af lyde som ordene i teksten laver (også kendt som bogstavrim). Læg mærke til passager hvor lyde gentages, eller hvor selve lyden af replikken laver en lille melodi. Det er i billederne herfra, at der ligger guldkorn til karakterens intention, motivation og fremtoning. Det kommer tydeligst til udtryk i de originale engelske tekster;

Her fra start (og slut) replikken i Macbeth;
”Fair is foul, and foul is fair: Hover through the fog and filthy air”

I brugen af F lyden, i både starten og slutningen af sætningen, kan man fornemme et næsten forvarslende ubehag. I Niels Brunses danske oversættelse bliver det til;

“Skønt er usselt, og usselt er skønt: Svæv igennem tåge og skiden luft.”

Her er F lyden byttet ud med S lyde, som af Shakespeare ofte bruges til at indikere en slangelyd ”sssss”.
Selvom vi mister rimet mellem ”fair/air”, får vi dog stadig bogstavrimet i brugen af S’er (skønt/usselt/skønt/svæv/skiden).

5. FIND RYTMEN
Når vi kaster os ud i Shakespeares værker, støder vi på begreber som ”blankvers” og ”5-fodet jambe”. Inden du bliver frustreret over litteraturens teori og teknisk digtning, så tag med dig at der i alle Shakespeares tekster arbejdes med en underliggende rytme. Skal vi stikke et spadestik dybere kan vi lede efter en rytme for hele forestillingen, for hver akt, hver scene, hver karakter og hver replik. Shakespeare arbejder både med at etablerer rytmen for at skabe et fundament, men i særdeleshed også med at bryde den, for at gøre forandringer, skift og dramatiske højdepunkter tydelige. Prøv at fornem rytmen i den tekst du arbejder med, melodien kan vi kalde det, og vær særlig opmærksom på skift og ændringer der kan hjælpe dig med at forløse den.

6. SHAKESPEARE HAR ALTID RET
At arbejde med Shakespeare er et detektivarbejde. Det er vanskeligt, og kan føles lidt som at løse en kryds og tværs. Hvis man begynder at tvivle på dramatikeren, kommer man hurtigt til at miste væsentlige nuancer og detaljer i teksten. Så bliv i kampen, og stol på at Shakespeare havde en idé med de ord han valgte at skrive. Det havde han nemlig 😊.

—

Med de 6 råd i tankerne, kan du starte med en klassiker som ”Hamlet”, ”Romeo og Julie” eller ”En skærsommernats drøm”, lån evt. en udgave på biblioteket. Har du fået lyst til at dykke lidt dybere, kan du overveje at skele til de følgende 2 råd.

—

7. START SMÅT, LAV NOTER
At arbejde med Shakespeare lægger op til en god portion tekstanalyse, og et manuskript kan i slutningen af en produktion være helt overtegnet med noter og hjælpetegn til tekstleveringen. Det tager tid at blive skarp på analyse og notering, så start småt. Notér i teksten hvor der er ophold og pauser, samt understreg ord og stavelser der hjælper dig med at huske hvor trykket skal ligge. Det tager tid at oparbejde en god færdighed til tekstnotering, så start småt og øv dig med mindre tekstbider.

EKS:

”#at være|, eller ikke at være|, sådan er det!.#”

komma (kort pause – markeret med |).
punktum (længere pause – markeret med #).
linjeskift (ophold eller skift).

(du kan evt. lege med at ændre placering af tryk i sætningen, og fornemme hvordan det ændrer meningen og udtalen. Shakespeare vidste hvor han ville have trykket, nu det er op til os at udforske det.)

8. FIND EN UDGAVE MED FODNOTER
Desværre er det ikke lykkedes mig at finde fodnoter i de danske oversættelser. Men vil vi finde nøglen til Shakespeares genialiteter i teksten, kan vi få hjælp i f.eks. de engelske udgaver fra Penguin, hvor man i fodnoterne finder referencer, dobbeltbetydninger og ordforklaringer fra Shakespeares tid. Niels Brunse har i hans danske oversættelser, mesterligt forsøgt at finde fuldgode danske erstatninger. F.eks. denne passage beskrevet i en anmeldelse fra Information (Juni 2021);

Et illustrativt eksempel giver Niels Brunse fra Helligtrekongersaften, hvor Malvolio om narren Feste siger, at denne forleden dag blev overgået af »an ordinary fool that has no more brain than a stone«.

Her oplyser så forskerne, at »an ordinary fool« i London på Shakespeares tid kunne betegne en andenrangs standupkomiker, og yderligere, at der, samtidig med at stykket blev skrevet, fandtes en sådan professionel nar ved navn Stone.

Niels Brunses oversættelse måtte derfor lande således: »Det undrer mig, at Eders Nåde kan glæde sig over den fantasiløse slyngel. Jeg så ham blive sat til vægs forleden af en værtshustumpe, dum som en dør og uden en dirk der passer.«

Hentydningen til Dirch Passer går klart igennem hos et dansk publikum, der først studser og derefter griner, nøjagtig som man må formode, at Shakespeares oprindelige publikum har gjort.

Hvilken betydning vi tillægger fodnoterne, er selvfølgelig op til den enkelte opsætning. Men er vi på jagt efter nuancerne, detaljerne og til dels forklaringerne på at teksterne ser ud som de gør, er der meget guld at hente her.

—

Som Shakespeare selv har for vane, kan det være svært at fatte sig i korthed, men har du læst med så langt, håber jeg du har fået lidt inspiration til selv at kaste dig ud i en tekst, af den britiske ord-ekvilibrist.

Knæk og bræk!

”#Verden er en scene,| hvor mænd og kvinder spiller deres rolle.#
/De træder ind, de træder atter ud.#”

-Teaterfaglig konsulent, Jacob Melchior