Drømmer jeg
– eller er jeg vågen?
Læs om Kirsten Dysums oplevelser som gæst på Teaterfestival 2021
Tekst: DATS medlem Kirsten Dysum
Fotos: Knus Volsing, Axel Gadegaard og privat
Dansk Amatør Teater og Scenekunst afholder teaterfestival hvert år et nyt sted i Danmark.
Hvis du og din scene overvejer, om I kan komme i betragtning som værter ved en festival, så hører vi meget gerne fra jer. Skriv til tina@dats.dk
Assens Borgmester Søren Steen Andersen under åbningsreceptionen.
Stevns Friluftsscene med “Spotlight”.
Jeg drømte, at jeg ankom til Haarby og blev modtaget med åbne arme. Der blev holdt taler, som var korte og gode – og der var formand på tv – borgmester og konsulenter – gæster – deltagere – it-kyndige – lys og lydfolk og frivillige, som gik rundt med hjerter både indeni og udenpå tøjet. Så pludseligt blev det alvorligt, da 2 unge mennesker på scenen spillede et stykke, der fik mig til at græde, for det var rørende, velment og aktuelt. Der blev serveret den dejligste aftensmad – og derefter gik en gruppe i gang med at spille og synge. Der var flere sale, og man skulle lige finde rundt.
Jeg boede på B&B, men mange boede på stedet eller rundt omkring i byen. Man kunne købe drikkelse og guf, men der var kaffe og te ad libitum. Da det blev morgen, blev der disket op med morgenmad, og alle sad og hyggede sig ved bordene. Der var lyserøde roser, smukt pakket ind i sort stof med fine blondekanter, og der lå
små sorte hatte, man bare kunne tage på, så man kunne fejre Haarby Amatør Teater med fjer og glæde.
Alt bar præg af at være velorganiseret, og alle folk gik rundt med smil på læberne og sagde søde ord til hinanden – hvis de da ikke sad og spiste af de dejligste retter eller drak kaffe og spiste kage. Det var slet ikke som ude i samfundet, hvor man godt kan føle sig lidt alene.
Der var også en masse dejlige børn og dyr og en rejsende og en soldat og en officer, som overhovedet ikke forstod hinanden. Men det var som om, vi der så dem godt forstod, hvad de sagde til hinanden. Så kom Odin og Thor farende – og modsat andre var de ikke karrierekvinder, men karrieremænd, der kæmpede om Mjølner. Man kan godt sige, at de var en slags veteraner, men de havde ikke mødt H.C. Andersen, og de kunne heller ikke synge viser eller spille klaver
eller irske sing-along.
Der var en masse sladder i den lille by, hvor alle vidste alt om alle, og der var en, der vidste noget om stage-fright. Han var så bange, at han kun kunne gå og feje og tale skotskternet.
Til sidst blev 2 unge kvinder nødt til at gå og rydde op på et pulterkammer, hvor alt stod hulter til bulter, for de havde ingen mor til at rydde op efter sig, men det var næsten som i et rigtigt eventyr – og jeg blev barn igen. Drømmen endte med, at en masse frivillige ryddede op efter os, og igen ordnede ALT for en – og jeg skulle bare nyde det hele – og kunne frit tage for mig af alle retterne til øjne, ører, mave, forstand og sjæl – så ALT kom i glædes-tanken til brug for dårlige dage.
Tusind tak til alle jer dejlige mennesker.
Kirsten Dysum
Odense Dramaskole med “Minestrones drøm”.
Teatret Drakomir med “Passport – hun kom til en grænse”.
Bagsværd Amatør Scene med “Angel”.
Teater And og Måge med “Om Thor”.
Bagsværd Amatør Scene med “En anarkists bekendelser”.
Veteraner af Visens Venner med “Det er ganske vist”.
Haarby Amatør Teater med “Velkommen til Sanderby”.
Brian Thomson med “Stage Fright”.
Horsens Amatør Teater med “Pulterkammeret”.
