RUN FOR YOUR WIFE

Tekst: DATS´ næstformand René Foshammer
Foto: Aabyhøj Amatør Teater

Dato: 06.05.24

Når jeg er ude at se amatørforestillinger forskellige steder i landet, ser jeg altid med spænding på, hvordan er forestillingen. 
Har de valgt et godt stykke, der både klær´ spillerne, og som er seværdigt?
Lykkedes scenografien, og var det for sin enkelthed eller netop kompleksiteten, der gjorde udfaldet?
Og, når de nu har en scenografi, brugte de den så?
Var de instrueret, eller gik de rundt med hver sin hat under armen?

Denne gang så jeg Aabyhøj Amatør Teater, som definerer sig selv som et serveringsteater.
Det kunne mærkes! – Og ikke kun, fordi de virkelig serverede kaffe, kringle og gåsebryst i pausen. Nej, på den måde, man bliver modtaget.
Dørerne åbner en 1/2 time før forestillingen. Du modtages af rolige, kompetente mennesker i billetten/ baren. Man føler sig velkommen i den gode stemning, og fortsætter fra garderoben ind i salen, hvor der står store borde dækket op til kaffe ned mod scenen, der er hævet ca. 1 meter over gulvniveau.
Fuldstændig som i de gode gamle dage.

Der er selvfølgelig nummererede pladser, men mit indtryk er, at man kan se fra alle pladserne.

Vi bydes velkommen af René Pip Pertl Kehlet, som har bevæget sig fra billetten og ind i salen, på slaget 19.

René Pip Pertl Kehlet er også forestillingens instruktør og foreningens kasserer.

Hvorfor nu denne info? Jo, for nu har jeg fået et parameter mere at vurdere på.

Jeg har set forestillinger, og sikkert også selv stået for nogle, hvor jeg har tænkt – lad nu forestillingen vise sit værd, så er det lige meget, vi sidder på puder på gulvet.
Publikum vil gå herfra med forstillingen i hoved, og det  er det, der tæller – ja, og det er det! Men en god indledning og omgivelser tager ikke noget fra teateroplevelsen.

Fik jeg så en god oplevelse? – JA, det gjorde jeg.

Stykket er et meget over middel dilettantstykke, hvor scenografien var 2 boliger i det samme rum. Der vekslede mellem at huse to familier på én gang, og ind i mellem kun en, hvor så alligevel den anden familie entrere scenen sin 1/2 del, svært at forklare, men det fungerer overraskende godt.

Humoren kom i spillet og situationerne, og ikke hver gang fra en hurtig oneliner. Og da pausen skulle være der, kom den i form af kaffe og kage. Serveret ved bordene. Jeg havde også fundet det fint selv at hente, men nej, her havde man valgt, at bruge ressourcer på, at vi blev betjent – høfligt og rigeligt.

Efter pausen tog “fanden ved stykket”. Det accelererede til et tempo, hvor replikkerne skulle afleveres præcist og tydeligt, for ikke at tabe os publikum. Jeg kan ikke svare for de øvrige, men jeg havde en fest i det up tempo, der blev leveret.

Afslutningen med stykkets så absolut bedste replik, efter manden er kommet med den ene fantastiske historie efter den anden for at dække over sit bigami, og endelig over for de politifolk der har slugt den ene løgnehistorie efter den anden, erkender forholdet som det er, svarer den ene af politimændene – ej, det tror jeg simpelthen ikke på!

En god aften landede på begge ben.