TEATRET ER EN LEGEPLADS
MIN LEGEPLADS

Tekst af lokal teaterkonsulent i DATS: Jesper Aagaard

KONSULENT -en, -er, -erne: substantiv, fælleskøn

fra latin consulens (genitiv -entis), ’rådslå, rådspørge’.

Sagkyndig person, som skal vejlede ell. give raad paa et bestemt fagligt omraade.

Synonymer: coach, mentor, rådgiver, vejleder.

DATS-LOKALTEATERKONSULENT:

Sagkyndig person, som skal vejlede ell. give raad paa et bestemt fagligt omraade (Her: Teater) indenfor en ikke altid nærmere defineret geografisk region.

 

Hvorfor er jeg lokalkonsulent?
For at se en masse teater og en masse forskellige teatre.

For at møde en masse teaterinteresserede folk og for at tale med en masse teaterinteresserede folk.

For ar øge netværk og bekendtskabskreds.

For at mærke glæden over at kunne hjælpe, når jeg kontaktes af lokale foreninger eller privatpersoner i spørgsmål angående teater.

For at diskutere teater med en masse teaterinteresserede folk og for at kunne glædes ved at have noget klogt at sige, hentet direkte fra min erfaringsrygsæk.

Og for at kunne være med til opbygningen ved små og store teaterarrangementer og kunne se, at det nytter.

For at deltage i teaterfestivaler for at se og møde og diskutere en masse teater med en masse forskellige teaterinteresserede folk.

Jeg er udgiftsfri ved mine konsultationer og deltagelse ved festivaler og kurser.

Jeg er et legebarn og mennesket er et legebarn. Et homo ludens. Og teatret er en legeplads. Min legeplads.


Er der noget negativt?
Jeg skal altid kunne stå til rådighed, selv på de mest ubelejlige tidspunkter, hvis jeg bliver kontaktet af lokale foreninger eller privatpersoner i spørgsmål angående teater.

Og så skal jeg ovenikøbet også altid kunne være i stand til at komme med relevant hjælp. Og/eller kloge ord.

Der skal hyppigt laves en rapport, der fortæller, hvad jeg har bedrevet, og så skal jeg altså se at huske at gemme alle de kvitteringer.

Jeg får hyppigt deja-vu til de utallige gange, jeg er faret vild, når jeg skal finde et forsamlingshus ude på landet, fordi jeg ingen GPS har.

Jeg får set en masse teater, som jeg fortryder, jeg fik set, og får sved på panden, når jeg allerede under 1. akt tænker på, hvad jeg dog skal hive frem af rygsækken, når stykket er færdigt, for at sige noget klogt til den stolte instruktør/formand.

Jeg får ondt i kroppen ved festivalerne, når jeg skal overnatte på knoldede madrasser efter at have indtaget et par flasker billig rødvin og sagt en masse klogt til de andre lige så kloge teaterfolk.

Synes jeg alligevel, at det er det hele værd? YEP!