Et godt råd til skuespilleren?

af teaterfaglig konsulent, Jacob Galtung-Melchior

KONSULENTERNES BREVKASSE
Som konsulent i DATS kommer man rundt til mange forskellige teaterproduktioner og amatørforeninger i landet. Det danske amatørteaterlandskab er kendetegnet ved stor alsidighed, og hvad der fungerer det ene sted, er ikke altid det bedste hos andre. Alligevel opstår der fra tid til anden nogle generelle faglige betragtninger, og det er et par af dem der vil blive delt i denne brevkasse. Skriverierne her er både ment som ”gode råd” og ”faglige betragtninger”, men er ligeledes oplæg til samtale, diskussion og debat både i kommentarfeltet og ude i foreningerne.

De fleste snakker om, at man som skuespiller kan have ”talent”. At man er født med en form for allerede eksisterende adgang til at skabe levende følelser og karakterer på scenen, uden at man ved hvorfor eller hvordan, man gør det. Men hvad så for dig, der gerne står på scenen, men hvor tingene ikke opstår helt af sig selv? Ja, heldigvis kan man arbejde med skuespillerens værktøjer, man kan dykke ned i forskellige teknikker og man kan øve sig. Igen og igen og igen.

LÆS TEKSTEN OG LÆG DEN VÆK
Din underbevidste hjerne er din ven, når du skal lære et nyt manuskript at kende. Det er de færreste, der kan lære et manuskript udenad blot ved at gentage ordene fra papiret, og ofte ender man med et koldt resultat, hvor skuespilleren mangler forståelse for tekstens og forestillingens dybere intentioner.

Læs manuskriptet, fra ende til anden, uden at fokusere særligt på ”din karakter”. Lad det så ligge (min. 3 dage, gerne en hel uge), og læs det igen. Fornem hvad, i din forståelse af manuskriptet, der har ændret sig siden sidst. Du vil opleve at du – uden at fokusere på det – har lagret viden om både teksten og din karakter – helt gratis!

HVAD/HVEM/HVORFOR – IKKE HVORDAN!
Undgå, så længe som muligt, at arbejde med ”hvordan” du skal spille karakteren. Forhold dig i stedet til hvad det er for en forestilling, hvem det er du skal spille, hvad manuskriptet fortæller om karakteren, hvad de andre karakterer fortæller. Vær en detektiv på din karakters vegne og lær så meget som muligt ud fra hvad andre i stykket fortæller om vedkommende. Fyld dit hoved med alt det du nu ved om din karakter. Dit ”hvordan” bliver på den måde et naturligt resultat af dit forarbejde.

SKRIV DINE NOTER NED
Det kan være svært at huske de små detaljer fra gang til gang. Skriv ned og lav noter i dit manuskript. Hvis du får mange noter eller tilbagemeldinger fra din instruktør, så skriv ned med det samme. Skriv også dine egne noter ned, hvis du f.eks. oplever noget som fungerer særligt godt i en prøve. Prøv dig frem, til du finder en god metode. De fleste benytter margen eller bagsider i manuskriptet. Det er som oftest bedst at have noterne sammen med teksten i stedet for i en separat notesbog.

ARBEJD OMKRING SCENEN
Med et engelsk udtryk kaldes det en ”Pre-sketch”, altså en sketch, eller scene, der går forud for den scene i skal lave i stykket. Det kan f.eks. være gavnligt, hvis der i manuskriptet henvises til begivenheder, der ikke gennemspilles i stykket, men som rummer fælles minder eller konsekvenser, der har betydning for flere (eller særligt væsentlige) karakterer i stykkets handling. Det er vigtigt at man bygger improvisationen op om kendte fakta fra stykket, specifikke referencer og med konkrete mål for de enkelte karakterer i improvisationen. Et eksempel kunne være fra musicalen Grease;

-Lav en improvisation mellem Sandy og Danny.
-Sæt rammerne op for deres første møde på stranden i sommerferien, og aftal en max. tid for improvisationen (sæt et ur til at ringe efter 15 minutter f.eks.).
-Prøv at improvisere over hvad der går forud, og ind i selve det første møde. Leg med hvad det er for en energi, der opstår imellem dem.
-Andre fra ensemblet kan evt. være statister og spille gæster på stranden, betjene en iskiosk etc.
-Vær ikke bange for at lade øvelsen udelukkende handle om energien mellem Sandy og Danny.

Når karaktererne nu møder hinanden for første gang, i jeres opsætning, har skuespillerne et helt konkret minde og en konkret energi at arbejde med. Målet her bliver f.eks. at kontrasten i deres relation får endnu flere detaljer og endnu tydeligere vægtning. Samtidig, kan det give inspiration til små handlinger, der kan indgå i den færdige forestilling, med afsæt i det I har set i improvisationen.

DET ER JERES FORESTILLING
De fleste skuespillere bliver udfordret, når en instruktør eller medspiller ønsker, at man skal gøre noget man ikke er enig i. Til tider kan en diskussion være på sin plads, men hver gang du får tanken ”Det ville min karakter aldrig gøre”, skal du lytte ekstra godt til dem, der udfordrer dig og undersøge med ærlig nysgerrighed, om de måske har en pointe. Din karakter er en del af jeres forestilling, og man er nødt til at nærme sig hinanden, for at nå frem til et fælles udtryk.

SE PÅ DIN MEDSPILLER OG LYT!
Kig op og se dine medspillere, lyt til deres replikker og forsøg med dine egne at svare på deres underliggende intentioner. I er sammen på scenen og samspillet er det, der foregår imellem jer. Find din motivation for at sige replikken i det dine medspillere siger og gør.

Jeg håber disse råd til skuespilleren, kan være en inspiration til arbejdet ude på scenerne. Det kan også være, du er helt uenig, eller selv ligger inde med gode råd til andre skuespillere? Du er altid velkommen til at skrive en kommentar eller sende et indlæg til dats@dats.dk. Sammen bliver vi bedre!

-Teaterfaglig Konsulent, Jacob Galtung-Melchior

Læs også

Læs også

TIL DRAMALÆREREN I FOLKESKOLEN: KENDER DU FAGETS SEKUNDÆRE GEVINSTER?

OPSTART AF ET BØRNEDRAMAHOLD?