Til dramalæreren i folkeskolen: Kender du fagets sekundære gevinster?   

Af DATS´ teaterfaglige konsulent Charlotte Schmidt Frandsen
Foto: Cottonbro Studio

KONSULENTERNES BREVKASSE
Som konsulent i DATS kommer man rundt til mange forskellige teaterproduktioner og amatørforeninger i landet. Det danske amatørteaterlandskab er kendetegnet ved stor alsidighed, og hvad der fungerer det ene sted, er ikke altid det bedste hos andre. Alligevel opstår der fra tid til anden nogle generelle faglige betragtninger, og det er et par af dem der vil blive delt i denne brevkasse. Skriverierne her er både ment som gode råd og faglige betragtninger, men er ligeledes oplæg til samtale, diskussion og debat både i kommentarfeltet og ude i foreningerne.

Teaterfaglig undervisning har et næsten magisk potentiale. Det kan beviseligt gøre eleverne mere selvsikre, fagligt stærkere, klæde dem på til at varetage et arbejde, gøre dem omstillingsparate, øge deres samarbejdsevner og ikke mindst forbedre deres tendens til at udvise empati og sætte sig i andres sted. For bare at nævne nogle af de sekundære fordele, der går ud over de indlysende kompetencer som øgede evner inden for den kunstneriske udfoldelse.

DATS’ teaterfaglige konsulent Charlotte Schmidt Frandsen kommer her, med udgangspunkt i sit speciale, med fire opmærksomhedspunkter til dramalæreren med fokus på, hvordan undervisningen kan tilrettelægges, så eleverne får mest muligt gavn af fagets udbytter. Undersøgelsen er baseret på dramaundervisning i folkeskolens udskoling, men rådene kan med fordel også anvendes af dig, der underviser børnehold i fritiden.

  • Undervisningen skal være kunstfaglig og indeholde undervisning i kunst

At undervisningen skal være ren kunstfaglig, betyder, at indholdet skal være til for, at eleverne beskæftiger sig med kunst og ikke som metode til at opnå anden læring. Her er altså tale om undervisning i kunst for kunstens skyld. At eleverne gennem teaterbeskæftigelsen lærer om andre emner end teater er blot en sidegevinst, men bør ikke være formålet. Det vil altså sige, at man som underviser sagtens kan sætte en gruppe i gang med at lave visninger med klima som tema, det er blot vigtigt, at det ikke er ønsket om at lære mere om klima, der er formålet, men derimod at beskæftige sig med teater som kunstform. Man kan naturligvis sagtens anvende drama som et læringsredskab i andre fag, hvor det netop er den faglige indlæring, der er formålet.

  • Undervisningen skal sætte eleven i centrum for egen læring og underviseren skal fungere som facilitator for undervisningen

At underviseren skal fungere som facilitator og ikke som primus motor, har til formål at få eleverne til aktivt selv at vælge læringen til, hvilket giver et autoritetsfrit, ikke-dømmende og dermed tryggere rum for udvikling. Dette både motiverer eleverne betydeligt samt hæver niveauet for den kunstneriske udøvelse, idet der ikke er en underviser til at vurdere, om noget er rigtigt eller forkert.
Dette kan eksempelvis være en øget medbestemmelse, hvor eleverne selv vælger hvilken tematik, de ønsker at arbejde med i en enkelt øvelse eller hvilken rolle/funktion, de ønsker at varetage i et længere forløb. Arbejder du med ældre elever, kan disse også gøres ansvarlige for dele af undervisningen ved at stå for eksempelvis opvarmning eller feedback til de øvrige deltagere.

  • Undervisningen skal skabe rum for, at eleven kan udtrykke sig kunstnerisk gennem en kunstnerisk udøvende proces og, på baggrund af kropslige og æstetiske erfaringer, træffe kunstneriske beslutninger

Tænkning og handling i kombination skaber erfaring, og af denne grund skal undervisningen baseres på kunstnerisk udøvelse, så eleven kan skabe flest mulige personlige erfaringer med teaterfaget.
I praksis betyder dette, at eleverne skal beskæftige sig aktivt med det dramatiske materiale og altså ikke kun iagttage eller lytte. Det kan være i form af skrivning, instruktion, skuespil mv.

  • Ansvar som motivation – undervisningen skal gøre eleverne hovedansvarlige for det kunstneriske resultat

Slutteligt bør eleverne være hovedansvarlige for det kunstneriske resultat, når I arbejder mod et færdigt kunstnerisk produkt, idet det øger både ejerskabsfornemmelsen og fællesskabsfølelsen hos den enkelte elev. Dette styrker elevernes motivation og følelse af stolthed, når de står med det færdige resultat, hvilket vil øge sandsynligheden for, at de en anden gang kaster sig over et lignende projekt. Det er altså vigtigt, at du som underviser, ikke gør dig til dommer over eksempelvis, hvornår en scene eller et kostume er færdig, men blot sætter rammerne for elevens udfoldelse, der dermed selv skal vurdere, hvornår den kunstneriske ambition er indfriet.

Hvad er dine egne erfaringer som dramalærer? Har du tilføjelser til listen eller er det punkter, du er uenig i? Skriv endelig en kommentar eller ræk ud til Charlotte.

Du er altid velkommen til at kontakte DATS, hvis du ønsker at vide mere om teaterfaglig undervisning, eller hvis du vil læse Charlottes undersøgelse i sin helhed, bare skriv til charlotte@dats.dk.

Læs også

Læs også

OPSTART AF ET BØRNEDRAMAHOLD?

ET GODT RÅD TIL SKUESPILLEREN?